Ulykkesregister
Ulykker og nærulykker i ÅK
Der har I årenes løb heldigvis ikke været mere alvorlige ulykker I ÅK end to tilfælde af en brækket fod, men der
har været nogle tilfælde, som kunne have været ulykker hvis ikke vi havde været heldige. Her er listen over
disse tilfælde.
Vi vil meget gerne vide om alle tilfælde der måtte ske i klubben, så snart de sker. Kontakt
Sikkerhedsudvalget på sikkerhed@aarhusklatreklub.dk med dato, sted, og forløbet, samt en forklaring af hvad der er sket.
|
28.02.2012 |
Indberettet af Sofie, også Adam var tilstede. Jeg (Dieter) har anonymiseret de to klatreres navne. X var i gang med at føre en rute som Y sikrede ham på (ved arken, siden som vender hen imod trappe nr 2). X har klippet første ekspress sæt, har sprunget andet klip over og er i gang med at klippe 3. ekspress sæt da han falder. Han rammer gulvet (lige ved siden af crash pad) med halebenet først, som er ømt. Y brænder sin venstre hånd. Derudover er der ikke nogle skader. Begge virker noget chokerede, især Y. Der var for meget reb ude til at Y kunne bremse faldet, dog når hun tilsyneladende at få hevet noget reb ind så faldet bliver “blødet af”. Adam bemærkede at han havde lagt mærke til inden ulykken, at Y sikrede med glidende hånd under bremsen frem for at have begge hænder på rebet. Ulykken lader tid hovedsageligt at skyldes manglende indklipning på vejen op, som resulterede i for meget reb ude da X faldt. Begge har klatret siden september 2011 Der er to ting vi får ud af det. For det første har vi en regel, at alle slynger skal klippes i. Det var nok ikke med vilje i dette tilfælde; sandsynligvis overså X den anden slynge. Sidst, tyder brænding af Ys venstre hånd på at hun havde det på det aktive reb, hvilket frister til at man instinktivt prøver at bremse med den hånd når der er et fald. Reglen er, at begge hænder skal være på det passive reb (dvs under bremsen) det meste af tiden, undtagen når man kort skal trække på det aktive reb, enten ned- eller opad. Det fremgår ikke af beretningen hvor Y ståede da faldet skete, men det fremhæves her at inden tredje klip skal sikringspersonen stå tæt ind til væggen, ude af faldlinjen, med næsten stram reb. De første par klip udgør den mest farlige del af ruten. Jeg ser mange – også erfarene – klatrere, som står væk fra væggen lige fra starten, med meget slæk på, som vil også resultere med at fald helt til gulvet hvis der er et fald.
|
|
22.06.2011 |
En kursist blev bedt om at demonstrere et fald under kursus 2. Hun stødte ikke tilstrækkeligt fra væggen, og landede skævt på en fod. Det viste sig senere at have en rævne i en knogle (en “fraktur”). Hun måtte holde foden i ro i seks uger, og ikke belaste den. Ud over det fik hun en mindre hudafskrabning på vejen ned. |
|
16.03.2010 |
Muligvis var grebet, en aflang konstruktion, skruet for fast; men muligvis er det bare en skrøbelig type.
|
|
11.02.2010 |
Det er et vedvarende problem med de måtter. Nogen (husker ikke hvem) har foreslået at de burde
|
|
18.08.2009 |
Moral: hvis du vejer betydeligt mindre end den du sikrer, brug bundsikring;
|
|
9.06.2009 |
|
|
Ca. jan-marts 2009 |
|
|
16.12.2008 |
En boulderer lod sig falde fra den store bouldervæg og hans fod ramte imellem to måtter. Dvs, overdækningen over sprækken var i stykker. Han forstuvede sin fod kraftigt og har muligvis et overrevet ledbånd.
|
|
22.11.2008 |
En kvindelig klatrer prøvede at føre en rute på træningsvæggen, der startede med en ret svær travers. Hun nåede ikke at klippe i første slynge, inden hun faldt. Det viste sig senere, at hun havde brækket foden. Jeg mener, at hun faldt ned på de lidt bløde måtter der ligger under væggen.
|
|
30.8.2007 |
en kursist under kursus 2 skulle vise et fald på betonvæggen, som han førte opad. Han tog et langt fald, man landede uheldigt med siden af sin højre fod, som blev forstuvet ret slemt. Senere viste det sig, at der også var gået et mindre flække af koglen af. Han var derefter ude af aktion i 6 uger. Vi forlanger herefter ikke længere at kursister skal demonstrere fald på betonvæggene, men først fra de overhængende vægge.
|
|
5.6.2007 |
En (erfaren) klatrer klatrede op ad en væg i DGI, og blev firet ned igen. Først da viste det sig, at han havde kun delvist syet indbindingsknuden, altså ikke gjort sit dobbeltottetal nær færdig (faktisk havde kun lavet sin første “syning”!). Det holdt ham under nedfiring, men hvis han var faldet, ville det nok ikke have holdt. Det understreger vigtigheden af makkerchecket, og (måske) af at bruge stopknuden efter den syede ottetalsknude.
|
|
14.12.2006 |
Her til aften faldt der endnu en klatrer ned i DGI. Endnu engang uden tilsyneladende mén. Denne gang skete det på overhængsvæggen helt til venstre. Der skete åbentbart en fejl hos sikringskvinden, da hun gav reb ud, og klatreren faldt fra niveauet med Abekatten-logoet over første anker, og helt på gulvet. Kender ikke den nøjagtige højde, men det er vel ca. 7-8 meter. Klatreren faldt frit, kun bremset af friktionen i karabinerne og bremsen. Han faldt ned på sikringskvinden, og ramte gulvet først på hælene, så enden, og sidst hovedet. Hans hoved ramte ned mindre end en meter fra hjørnet af de kasser der står ved porten. Jeg har tidligere givet netop dette par henstillinger omkring fast sikringshånd og afstand fra væggen. Og selv om jeg kommer sjældent i DGI-huset, så oplever jeg ofte fejl i sikring, som jeg bliver nødt til at påtale. (Rikke). Jeg har talt med den der faldt, og som vi kan rekonstruere det var han ved at klippe ind, helt efter bogen, ca. 1-1,5 m over sidste klip. Han faldt, og blev ikke bremset ret meget af sikringspersonen. Min formodning (gæt) er, at der var ekstra, for meget, slæk i rebet, så rebet strammede først da han var kun 3-4m fra gulvet, og der var meget fart på på dette tidspunkt. (Dieter).
|
|
Oktober 2006 |
Uheld sket under førstemandsklatring på indendørs væg med faste hængere under klatring med lukket børnehold superviseret af DSF uddannede instruktører. Fakta: Forklaringer: Jeg ser pludseligt et fald fra ca 4-5 meters højde. Det er ikke et fri fald, men et fald med en jævn hastighed og det bliver først bremset da X rammer jorden. Klatrer X forklarer følgende til alle instruktørerne: Klatrer Y forklarer følgende til Mikael. Sammenfatning/konklusion
Tiltag: Skrevet af Ole Iversen, rettet af Mikael Meldgaard begge ÅK’s børnehold |
|
7.12.2004 |
Fald fra 3.5 m højde, på slap reb. En klatrer begynder at klatre op ad det store overhæng i Kochs, uden at sikre sig, at hun bliver sikret. Sikringsmanden ser ikke på hende, da han taler med nogle ved siden af. Hun falder fra en højde af ca. 3.5 m (er lige kommet halvvejsover overhængets kant), og falder helt ned, først på hælene og så – hårdt – på bagen. Hun slap med en meget øm bagende og hæler, men kom ellers ikke noget til. Dette tilfælde bekræfter, at man må bruge råb (“Du er sikret” osv), eller i det mindste se sig om og konstatere at man bliver sikret, inden man klatrer.
|
|
31.8.2004 |
To unge fyre, som ikke havde haft deres grønne mærker længe, brugte et helt nyt reb. Den ene af dem førte op ad en af DGIs overhængruter. Ca. 7-8 m oppe, lige over det første knæk i væggen, faldt han, og røg helt ned til gulvet. Han kom ikke meget til, bortset fra et lidt ømt knæ. Sikringsmanden mente, at det havde været umuligt for ham at bremse faldet, fordi rebet var nyt og virkede vokset; men det var et helt almindeligt reb, godt nok nyt og lidt glat, men ikke ud over det normale. En ATC, som manden brugte, kan sagtens bremse det reb. En rekonstruktion af faldet førte til, at sikringsmanden nok havde været lidt uagtsom og lod klatreren falde nogle meter med det passive reb opad. Da han endeligt bøjede det nedad, havde den faldende så meget fart på, at det ikke lykkedes at bremse ham inden han ramte gulvet. Muligvis have den sikrende også kun en hånd på det passive reb. Faldet var altså ikke et 7-meter fald helt uden bremsning, hvilket også forklarer, at han ikke var skadet. De fortsatte med klatring, og øvede sig med nogle flere fald, som alle blev bremset ordentligt. Konklusionen her er at vi instruktører skal inskærpe det med at det passive reb skal mest pege nedad (som vi jo også gør), og kun pege opad de meget korte øjeblikker, hvor man giver ud eller trækker ind. |
|
18.1.2004 |
Den første “rigtige” ulykke på DGI-væggen. En klatrer førte op ad en let rute på den midterste overhængende væg. Hun var kommet op over det første ankerpunkt og havde klippet rebet ind i den næste hænger og var fortsat derfra. Så faldt hun, og landede med begge føder ca. 1 m under ankerpunktet, lige under knækket i væggen.Da væggen over knækket (ankerpunktet) er mindre overhængende, men væggen under ankeret er mere overhængende, landede hun ret tæt på væggen, som var vinklet væk fra hende. Hun brak højre anklen. Sikringsmanden var på bundsikring og brugte ATC-bremsen til at sikre med. Et gæt på faldet er ca. 3-4 m, altså faldt hun da hun var ca. 1-1.5 m over den sidste hænger. Efter eget udsagn havde hun ikke trukket rebet op for at klippe det ind i den næste hænger, så der er ingen fejl fra hendes side. |
|
??, Kochs |
Ingen bundsikring, hvor en pige (60kg) sikrer 90 kg på topreb, han falder, hun står for langt ude, bliver løftet op og knalder ind i væggen. At der ikke var andre på væggen og at hun ramte med hoften (blå 3 uger efter) og ikke med hoved eller overarm, er ren tilfældighed.
|
|
??, Kochs |
Karabin i udstyrsløkken (ikke arbejdsløkken) til indbindning (den holder 5-7 kg) er ofte rettet ved gæster, vi har haft et fald fra 2 m., hvor udstyrsløkken ikke holdt.
|
|
September 2002 |
Den klatrende faldt da han var kun 1 m under loftet. Først var der lidt bremsning, men så tog faldets fart på, og han landede på fødderne og rullede om, i klassisk faldskærmspringstil – uden dog at være trænet til det. Både han og sikringsmanden var temmelig chokerede. Sikringsmanden pillede hurtigt bremsen fra hinanden og kunne ikke rigtigt huske hvad der var foregået, men rekonstruktionen fra hvad vi andre kunne se gjorde det sandsynligt, at han havde rebet gående om karabinen, men ikke i bremsen.
|
|
Efterår 2001
|
Samme historie; sikringsmanden var uforberedt på faldet, bøjede ikke bremseenden nedad med det samme. Klatreren faldt på fødderne, faldt bagover og hans fald blev endeligt bremset da kroppen var ca. 20 cm over gulvet, vandret på det tidspunkt.Sikringsmandens reaktion: Du kom ned for hurtigt!. Det gjorde han sandeligt. Også her blev ATC’en brugt. Den faldendes fødder gjorde ondt i hælene i flere uger bagefter.
|
|
Efterår 1999 |
Den klatrende lod sig falde fra toppen, men den sikrende var ikke klar til at bremse, idet hun lod bremseenden af rebet blive ved med at pege opad, i stedet for at bøje det nedad. Manden faldt mere eller mindre frit helt til bunden, og landede på enden. Han varrystet men kom ikke noget videre til. Sikringsteknik: grisetrynen (ATC).
|