Forsikring
Forsikring når jeg klatrer i klubben??
Klatring er en potentielt farlig sport. Man klatrer under eget ansvar når man klatrer i klubben, og skal opføre sig ansvarligt over for sig selv og andre.
Klatrere skal være dækket af EGEN ansvars- og ulykkesforsikring når de klatrer i klubben. Klubbens forsikring dækker dig IKKE. Klatring på indendørs klatrevæg er normalt dækket af de almindelige forsikringer. Men for en sikkerheds skyld, kan det være en god ide at tjekke i hvilken grad din forsikring dækker dig, når du klatrer i klubben.
Klubbers ansvarforsikring
Alle klatreforbundets klubber er forsikret via Danmarks Idræts-Forbund. Klubberne er ansvarsforsikret således at forsikringen dækker, hvis der sker en ulykke, hvor klubben kan gøres ansvarlig – f.eks. i forbindelse med et kursus.
Endvidere er klubbens bestyrelsesmedlemmer samt ansatte (både lønnede og ulønnede) ulykkesforsikrede, når de arbejder for klubben.
Derudover indeholder den fælles forsikring en rejseforsikring og en retshjælpsforsikring. Nærmere oplysninger om den fælles forsikringsordning kan findes
Dansk klatreforbunds ulykkesforsikring er ophørt pr. 31. december 2008
Det blev endeligt besluttet på repræsentantskabsmødet i november at nedlægge den særlige ulykkesforsikring som Dansk klatreforbund har tilbudt i samarbejde med Tryg forsikring. Det har vist sig at forsikringen har givet stort underskud og der har ikke været særlig stor søgning på produktet.
Vi har i Dansk klatreforbund undersøgt alternativer og det viser sig, at der er markant bedre ulykkesforsikringer at få, oven i købet til en meget billigere præmie igennem den Tyske alpin forening DAV og den Østrigske alpinklub AAC. Begge forsikringer giver derudover hytterabat i et stort antal hytter i Alperne.
Det koster 44 – 80 Euro pr år at være medlem af en klub organiseret i DAV (tysk alpin forening) – Inkluderet i prisen er en rejse-, sport- og fritidsulykkes-
forsikring (1 mill. €) + rednings- og eftersøgningsdækning (25.000 € pr aktion). Det er markant bedre end den vi har kunnet tilbyde i Dansk klatreforbund.
www.alpenverein.de
Det koster pt 38£ = 320 kr. pr år at være medlem af AACUK (Engelsk afdeling af Østrigs Alpin klub) Inkluderet i prisen er en speciel sport og fritidsulykkesforsikring + rednings- og eftersøgningsforsikring (22. 000 € ) der er væsentligt større og bedre end den vi har kunnet tilbyde i Dansk Klatreforbund - Vigtigt: Dette er ikke en rejseforsikring.
www.aacuk.org.uk/
www.aacuk.org.uk/Files/AWS_English.pdf
Det skal nævnes, at det typisk koster mellem 120 – 200kr. at overføre penge fra en Dansk bank til en Udenlandsk bank.
www.klatremand.dk/dav har en løsning på det problem. Ca. 20 danske medlemmer, har meldt sig ind i Kaufbeurenafdelingen i DAV, andre er velkomne. Se mere detaljeret info på hjemmesiden.