Bliv medlem
Her kan du finde information omkring medlemskab i Århus Klatreklub. Der er 4 medlemskabstyper i ÅK: voksen-, junior-, månedsmedlemskab og sikringskort. Herunder kan du finde information om tilmelding og forhåndskrav. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på sekretariat@aarhusklatreklub.dk
Voksen medlemskab
Der er to muligheder for at blive optaget som voksen i ÅK: almindelig- og løbende medlemsoptag.
Hvis du ikke har noget klatreerfaring og er fyldt 18 år, kan du blive optaget på almindelig medlemsoptag. Der arrangeres 5 almindelige medlemsoptag årligt i henholdsvis marts, maj, september, november og januar. Der optages op til 40 medlemmer på hver almindelig medlemsoptag, afhængig af antal eksisterende medlemmer, som pt. ligger på max 700 medlemmer. Der er ikke mulighed for prøveklatring. Der er mulighed for se faciliteterne til introaftenen eller indenfor åbningstiderne med en nøglevagt til stedet. Du kan også prøve at få fat i et medlem som vil tage dig ind som en gæst. Efter hver medlemsoptag arrangeres der sikringskurser og introduktionshold, disse annonceres på hjemmesiden.
Almindelig medlemsoptag af begyndere
Løbende medlemsoptag af erfarne klatrere
Hvis du har klatreerfaring, fx fordi du har været medlem af ÅK eller anden klub, kan du blive optaget løbende. Du skal som minimum have rutine i toprebsklatring. Der er mulighed for se faciliteterne indenfor åbningstiderne med en nøglevagt til stedet. Du kan også prøve at få fat i et medlem som vil tage dig ind som en gæst.
Priser:
Optag mellem 1. marts og 1. september: 1500 kr kontingent + 100 kr indmeldelsesgebyr
Optag mellem 2. september og 1. november: 1100 kr kontingent + 100 kr indmeldelsesgebyr
Optag mellem 2. november og 1. januar: 800 kr kontingent + 100 kr indmeldelsesgebyr
Optag mellem 2. januar og 28/29. februar. (resten af året + året efter): 1700 kr + 100 kr indmeldelsesgebyr
For at tilmelde dig løbende medlemsoptag, skal du trykke på “tilmeld” nedunder, udfylde en profil og betale kontingentet. Derefter skal du mødes med sekretæren indenfor kontortiden (disse annonceres i eventkalenderen). Hun vil så optage dig på medlemslisten og introducere dig til klubben. Du har så adgang til klubben – men før du må sikre andre eller klatre med reb, skal du have din sikringsteknik godkendt af en instruktør.
Seniormedlemskab giver ret til:
1. At bouldre (klatre op til 3 m. over madrasser) hvis der er et andet medlem med et nøglekort til stedet.
2. At deltage i kurser og træningshold. Medlemmer optaget igennem løbende medlemsoptag har ikke ret til at deltage i Sikringskursus 1 eller “Kick-start Din Klatring”-holdene.
3. At erhverve sig nøgleadgang til klubben 24/7.
4. Deltage i medlemsaktiviteter, så som fester og foredrag.
5. Deltage i det frivillige arbejde under de forskellige udvalg, og modtage uddannelse i forbindelse med det.
6. Tage børn under 10 år med gratis ude i klubben, såfremt der er udfyldt erklæring om voksens ansvar.
Junior medlemskab
Alle mellem 10 og 17 år kan få juniormedlemskab. Det er et krav at forældre eller værge giver skriftligt samtykke for indmeldelse af unge under 18 år. Medlemskabet giver ret til at klatre sammen med et voksen medlem der tager det fulde ansvar. Medlemskabet giver også ret til at blive optaget på junior eller junior elite træningshold, men det garanterer ikke en plads. Kontakt venligst juniorholdets formand på junior@aarhusklatreklub.dk for yderligere information. Der er mulighed for se faciliteterne indenfor åbningstiderne med en nøglevagt til stedet. Du kan også prøve at få fat i et medlem som vil tage dig ind som en gæst. Det er et krav at forældre eller værge giver skriftligt samtykke for indmeldelse af unge under 18 år.
Pris:
Optag mellem 1. marts og 1. september: 750 kr kontingent + 100 kr indmeldelsesgebyr
Optag mellem 2. september og 1. november: 550 kr kontingent + 100 kr indmeldelsesgebyr
Optag mellem 2. november og 1. januar: 400 kr kontingent + 100 kr indmeldelsesgebyr
Optag mellem 2. januar og 28/29. februar. (resten af året + året efter): 850 kr + 100 kr indmeldelsesgebyr
For at tilmelde dig juniormedlemskab, skal du trykke på “tilmeld” nedunder, udfylde en profil og betale kontingentet. Derefter skal du sammen med din værge mødes med sekretæren indenfor kontortiden (disse annonceres i eventkalenderen). Hun vil så optage dig på medlemslisten og introducere til klubben.
Juniormedlemskabet giver ret til:
1. At klatre sammen med et voksen medlem der tager det fulde ansvar, men kun hvis der er et andet medlem med et nøglekort til stedet.
2. At blive optaget på juniorhold. Juniormedlemskab garanterer ikke plads på junior eller eliteholdene. For at blive optaget på disse skal man kontakte holdets formand.
3. Deltage i medlemsaktiviteter, så som feste, foredrag.
4. Deltage i det frivillige arbejde under de forskellige udvalg, og modtage uddannelse i forbindelse med det.
5. Deltage i sikringskurser, efter fyldt 15 år.
6. Erhverve sig nøgleadgang til klubben 24/7, efter flydt 15 år
Månedsmedlemskab
Du kan kun få månedsmedlemskab i Århus Klatreklub hvis du opfylder følgende krav:
1. Du er på kortvarig ophold i Århus, på op til 6 måneder, fx i forbindelse med studie, eller fraflytning fra byen midt på kontingentåret.
2. Du har klatreerfaring, som minimum rutine i toprebsklatring, fx hvis du har været medlem af ÅK eller en anden klub.
Der er mulighed for se faciliteterne indenfor åbningstiderne med en nøglevagt til stedet. Du kan også prøve at få fat i et medlem som vil tage dig ind som en gæst. Medlemskabet kan kun anvendes i en periode på op til 6 måneder.
Pris:
200 kr per måned
For at tilmelde dig månedsmedlemskabet skal du henvende dig til en nøglevagt indenfor åbningstiden. Du vil kunne betale medlemskabet og blive optaget på stedet og du vil kunne aftale en dato med en instruktør der vil kunne godkende din sikringsteknik.
Månedsmedlemskab giver ret til:
1. At bruge faciliteterne i op til 6 måneder når der er et andet medlem med et nøglekort til stedet.
2. Medbringe private gæster under Gæsteregler.
3. Månedsmedlemskab giver ikke ret til at deltage i sikringskurser eller træningshold.
Sikringskort
Hvis du kun ønsker at sikre i klubben, og ikke klatre selv, fx i forbindelse med dit barns medlemskab, kan du få købe et sikringskort. Sikringskortet giver dig ret til at deltage i den næstkommende Sikringskursus 1. Bagefter kan du varetage sikring af andre, fx dine børn, mens der befinder sig andre medlemmer med en nøgleadgang i klubben.
Pris
100 kr per kontingentår
For at få et sikringskort, skal du henvende dig sekretæren indenfor kontortiden (disse annonceres i eventkalenderen). Hun vil så registrere dig, introducere til klubben og henvise til næstkommende sikringskursus.