Som i jo nok har bemærket er vores nye ventilations-anlæg endnu ikke tilsluttet.
Dette skyldes flere ting:
Dels er vi i ferieperioden hvor alting jo går lidt langsommere end normalt, og dels at der har været bøvl med at finde hovedafbryderen til vores el-tavle. Elektrikkeren der skulle tilslutte har nemlig været i klubben - men det firma der har lavet hoved-tavlen har ikke lavet nogen henvisning til en hovedafbryder. De har heller ikke sat deres firma-klistermærke så man kan se hvem de er. Resultatet er at det der skulle tage 2 timer nu tager en uge :-/
Jeg har selv været i Gellerup mange morgener for at lukke håndværkere ind, men det hjælper ikke når de skal have afgang til Svømmehallens el, og endnu værre når deres El-tavler ingen opmærkning for klatreklub-el har.
Jeg har idag talt med både håndværkere og byggeleder fra Servex, og de lover at få styr på de sidste småting så vi får gang i anlæget. Vi mødes nu igen i morgen for at få aftalt en plan for tagtætning og eltilslutning.
Jeg forventer at det er afsluttet i denne uge (28).
Således orienteret om situationen.
Mvh. Nicolai