I dag (lørdag den 8/10 2011) blev der igen pillet greb ned. Faktisk skete det, umiddelbart inden jeg ville til at klatre en eller to af de ruter, som blev taget ned.
Jeg fik at vide, at området var reserveret til drytool-klatring, og at man havde fået lov af bestyrelsen, og at der i øvrigt meget sjældent var nogen, der klatrede de steder.
Det med klatrefrekvensen vil jeg nu betegne som en ganske stor usandhed! Om det så er løgn eller uvidenhed, skal jeg ikke kunne dømme om.
Så var der det med tilladelsen fra bestyrelsen. Hvorfor er det ikke blevet kommunikeret videre i god tid til rutebyggere? Jeg har selv skruet to ruter på det sted (og de var faktisk ganske populære....).
Den blå rute har efterhånden været der et stykke tid, så det gik nok (selv om den vel er den eneste af sin art på klatrevæggen). Men den grønne rute havde jeg sat op for ganske få uger siden. Havde jeg nu vidst, at den ville blive pillet ned igen så hurtigt, ville jeg aldrig nogen sinde have gidet at tage den gamle rute ned (efter aftale med den tidligere rutebygger!), vasket grebene og skruet en ny rute.
Jeg har intet imod, at områder bruges til drytooling - det skal der også være plads til. Men sidste år var der ingen problemer med andre ruter på stedet. Og hvorfor kan det ikke kommunikeres ud til rutebyggerne i god tid. Jeg gider ganske enkelt ikke bygge flere ruter i klubben, hvis jeg risikerer, at de bliver taget ned igen kort tid efter! :-(
Uvenlig hilsen