Lidt til reblevetidsstatistikkerne:
Ifølge Pit Schubert i DAV Panorama nr. 3/2000 skete der blandt tyske og østrigske klatrere i 17 år op til år 2000 kun et enkelt rebbrud (hedder det ikke sådan? tysk: Seilriss) forårsaget af en skarp kant. Med skarpe kanter menes typisk kanter med en radius på 1 mm og derunder.
Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt.... ;-)
DAV Sicherheitskreis har i øvrigt testet reb, der var både 10, 15 og 25 år gamle, og selv de ældste reb kunne klare mindst et enkelt normstyrt. Da et normstyrt er klart kraftigere end selv det hårdeste styrt fra en klatrevæg eller en klettergarten med 1-reblængders ruter, betyder det ifølge Pit Schubert (samme udgave af Panorama), at et reb i praksis ikke kan knække, med mindre det altså udsættes for en skarp kant. I sådanne tilfælde kan selv et helt nyt reb blive revet over.
Undersøgelser viser dog, at et reb, der gennem to år er blevet brugt som topreb, holder betydeligt mindre end et reb, der gennem to år er brugt til rigtig klatring. Men det er stadig med hensyn til at holde normstyrt.
Det skal dog også bemærkes, at der i den nævnte 17-årige periode er sket brug på klatrereb, der havde været påvirket af svovlsyre!!
Endelig er der i DAV Panorama nr. 1/2005 rapporteret "næsten-brud" (kappen plus lidt af kernen) på et reb under styrt, hvor det ikke var en skarp kant, men derimod fejl på karabinen, der var årsagen.
Interesserede med de rette germanske sprogkundskaber kan læse mere under http://www.alpenverein.de, hvor man kan søge på ordet "seilriss".