Her et par ting i forhold til opsætning af greb på udendørsbouldren.
Brug kun rustfrie bolte, de er blanke/sølvfarvede, og mærket A2. Jeg har i går samlet alle de rustfri bolte, vi har i klubben, og lagt dem i en kasse ude i skurret. Vi mangler pt nogle cylindriske bolte, dem har jeg bestilt nye af og de vil være her i slutningen af april.
MHT hvilke greb man kan/skal bruge, så skal det være greb med en så lille kontaktflade med væggen som muligt. Og vi skal tilklippe en lille voksplade som bagbeklædning. Vi ser gerne at vi får afsat vores gamle greb, men der er praktisk taget ikke flere af disse tilbage, og det er ikke noget krav og ingen greb er hellige som sådan. Jeg har i går sorteret tre kasser med egnde greb, som jeg også har stillet ude i skurret.
Ang voksdugen, som vi har brugt, som bagbeklædning, så har vi snart ikke mere af denne, er der nogen der har en god ide eller adgang til noget tilsvarende, vi kan bruge, så må de endelig tage det med, eller kontakte mig :-)
Den rigtige løsning mht greb på udendørsvæggen vil være at sætte plastic-greb op derude. De kan deformeres, og skrues tæt til den ujævne væg, modsat resin-greb som sprænger. Vi har allerede nogle plastic-greb i klubben fra "So-ill", de er meget fede, men også lidt dyrere end alm greb. En anden løsnig vil være at købe alm klassiske greb, men med en fabriksfabrikeret gummimembran, på bagside, så den kan skrues op på ujævnt underlag. Jeg vil ansøge bestyrelsen om penge til greb egnede til udendørsvæggen.
Mvh Morten Søndergaard
vægansvarlig
PS. Var derude i det fine vejr i går og havde en meget fed oplevelse med et par af de lokale drenge. De ville gerne hjælpe, de var meget begejstrede, både for at vælge greb, tilklippe voksdugen, og skrue grebene op, det eneste jeg behøvede af gøre var at efterspænde og evt dreje lidt på grebene. Tror de satte over 20 greb på, og vi stoppede kun fordi vi ikke havde flere bolte, og de spurgte flere gange om de ikke også skulle komme imorgen og hjælpe! kool....